Da historien blev virkelig ond – Cap Arconas Forlis

Skibsforlis har der været uendelige mængder af. Alene omkring de danske kyster kendes der til mere end 10.000 registrerede skibsvrag, strækkende sig i tid fra middelalderen til, jah, til i forgårs. Der er altså ikke noget usædvanligt ved et skibsvrag (selvom hvert eneste af dem naturligvis repræsenterer en katastrofe).

Nogle forlis vinder en plads i den fælles bevidsthed. Regalskibet Wasa, Hans Hedtoft, Wilhelm Gustloff, Lusitania, og naturligvis Titanic er velkendte navne, der alle på én eller anden måde er omgærdet af et skær af mystik, og måske endda romantik. Men ét forlis overgår dem alle – og er dog alligevel stort set ukendt. Der var nemlig ikke nogen blåøjede, fagerhårede småbørn eller smukke unge overklassefrøkner tilstede. Her var ofrene udmagrede, afpillede og svækkede minoriteter – og de, der (ganske vist ufrivilligt) udfyldte skurkerollen var dem, vi ellers regner for helte. Affæren er altså komplet uegnet til mytemateriale… men skal nu alligevel fortælles!

Ugens blogindlæg er ikke sjovt. Ikke engang på sådan en glimt-i-øjet-agtig måde. Faktisk er der ikke rigtig noget positivt at sige om den episode, der fortælles om, for det er én af de mest rædselsfulde affærer jeg nogensinde er faldet over. Det var en tragedie, hvis omfang var næsten ubeskrivelig – og som kun bliver endnu mere trist fordi stort set ingen kender til den!

(Og en varm tak til mit pragtfulde fædrende ophav, for i sin tid at have gjort mig opmærksom på historien)

Se indlægget HER: https://www.youtube.com/watch?v=Tv89ORMFDKg