Et Minde om en Triumf der Udeblev
10. januar 2019
Jordens Salt eller Ondskabsfulde Klovner?
14. februar 2019

Næstekærlighedens Grænser – flygtninge 1945

Migrant- og flygtningekriser har verden set masser af gennem tiden. Fra den germanske jernalders store folkevandringer og frem til idag har der med jævne mellemrum været folkeslag i bevægelse. Og disse til tider voldsomme demografiske forskydninger har selvfølgelig ikke altid været problemfrie.

Emnet for denne uges blogindspark er imidlertid en flygtningekrise af forholdsvis ny dato. En affære, som vel strengt taget snarere skal betegnes som en flygtningekatastrofe end en egentlig krise; reelt var der nemlig ikke ret meget krise over den, men resultatet blev katastrofalt for mere end 8.000 børn (der døde), og for den danske anstændighed og integritet (der, om ikke ligefrem døde, så fik nogle grimme ridser i lakken).

Man kan sagtens forsvare begivenhederne. Det er ikke svært at finde bunkevis af gode grunde til, at der blev handlet som der gjorde. Det er ikke vanskeligt at finde bundsolide og reelle forklaringer på, hvorfor danskerne opførte sig som de gjorde. Og den gamle franske oplysningskvinde Madame de Staël hævdede jo, at at forstå alt er at tilgive alt.

Men det er noget vås. At forså er ikke nødvendigvis det samme som at tilgive. Skønt der selvfølgelig var en hel hoben grunde til de beslutninger, der blev truffet (og, i visse tilfælde, ikke truffet) var det i sidste ende ikke et hæderligt resultat, der kom ud af forløbet.

Vi skal se på en fortælling der viser, hvorfor man aldrig skal lade hjertet råde alene, hvis man gerne vil bevare sin anstændighed. En fortælling som illustrerer, at man kan komme til at opføre sig fascistisk – selv om man slet ikke har lyst – hvis man ikke tænker sig om.

Vi skal se på tyske flygtninge i Danmark i 1945.

2 Comments

  1. Kåre Johannessen siger:

    Hej Susanne – Mange tak. Ja, det er en sørgelig affære – men netop derfor en historie, vi ikke må glemme. MHT. kommentarer, så er det ikke så ofte at der kommenteres direkte på bloggen; de fleste kommenterer på Facebook (hvor jeg også lægger dem ud). Du er meget velkommen til at kigge indenfor dér :-D
    Bedste hilsener;
    Kåre

  2. Susanne Engholm siger:

    Ja, det er barsk læsning, og en vinkel man/jeg ikke har hørt så meget om. Jeg var interesseret i at læse andre læseres kommentarer, men der var slet ingen?
    Skyldes det at der ikke har været en eneste kommentar, eller kan jeg bare ikke “ åbne dem”
    Jeg nyder meget dine blog-indlæg.
    Mvh Susanne Engholm.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.