LotR – grundbog i hyggefascisme?
22. februar 2018
Anbefaling til Weekenden
7. marts 2018

Nyt fra Filmverdenen!

Gennem tiden har dansk film haft sine op- og nedture. I perioder har der været virkelig langt mellem snapsene, og alting er gået op i fjollede “folke”komedier med et kunstnerisk niveau som en gennemsnitlig forsamlingshus-dillettantforestilling og samme subtile vid, underholdningsværdi og charme som en gedigen gang roskildesyge. Til andre tider har man vandret fra succes til succes, med oscarstatuetter og guldbjørne i stimer og anmeldere der vender vrangen ud på sig selv af lutter begejstring; Danmark er, trods alt, ikke blot hjemland for verdens ældste fungerende filmstudier – vi er også hjemmebane for Carl Th. Dreyer, Lars von Trier og en mængde andre superinstruktører, -fotografer m.v, og har – vores beskedne størrelse taget i betragtning – indtaget en ret imponerende plads på den internationale filmscene. Nye kvalitetsfilm fra Danmark kan altså med rette forvente en vis opmærksomhed, også internationalt.

Gennem årene har der været flere spillefilm, der udspiller sig på en baggrund af krig. Særligt den Anden Verdenskrig har været rammen om flere film, f.eks. Drengene fra Skt. Petri, Forrædderne, Flammen og Citronen og Hvidsten Gruppen, og senest Under Sandet. Faktisk har der, med jævne mellemrum, været lavet danske film om besættelsestiden lige siden besættelsen sluttede i 1945 (hvilket jo er naturligt nok, al den stund det er den største krig i levende erindring.)

Den Første Verdenskrig har imidlertid været påfaldende forbigået på det store, hvide lærred herhjemme. Det bliver der nu rådet bod på, når produktionsselskabet bag den meget roste Afghanistan-dokumentar Armadillo, Fridthjof Film, til november har premiere på filmen “Krig og Kærlighed” – som jeg har æren og fornøjelsen af, på et meget beskedent plan, at bidrage til. Jeg er nemlig blevet hyret ind som militærhistorisk rådgiver; jeg kan desværre ikke tage æren for det færdige resultat, mine bidrag er små og ydmyge – men det har været rigtig morsomt at læse med fra sidelinien!

Romanen, der ligger til grund for filmen “Krig og Kærlighed”

Filmen er inspireret af Karsten Skovs roman Knacker (forlaget Mellemgaard, 2013) men forholder sig ret frit til forlægget. Omdrejningspunktet er den dansksindede sønderjyde Esben, der i 1917 vender hjem fra tysk fronttjeneste, og fokuserer på det psykologiske spil mellem Esben og hans omgivelser, særligt hustruen og sønnen, og de dramatiske begivenheder der udfolder sig, da han beslutter at desertere og må gå i skjul.

Nyheden om redningen af flyhangaren i Tønder har vakt glæde i West-
front 1916, der nærer varme følelser for bygningen ;-)

Ud over, hvad der efter alle solemærker at dømme bliver en storartet, spændende og visuelt meget imponerende film, tegner projektet imidlertid også til at få mere permanente, afledte effekter; til optagelserne er der f.eks. blevet bygget en detaljeret replika af et tysk Albatros-jagerfly, konstrueret af de samme, der byggede de fantastiske fly til den (ellers ret tvivlsomme) tyske spillefilm Der Rote Baron (2009).  Det er planen, at flyet efter optagelserne placeres i jagerfly-hangaren på Zeppelinbasen ved Tønder, hvor en del af optagelserne iøvrigt også finder sted. Faktisk har filmen allerede nu, inden den overhovedet har haft premiere, fået en ganske vidunderlig virkning: optagelserne har nemlig været medvirkende til, at den unikke, nedstyrtningstruede flyhangar er blevet taget under kyndig og kærlig behandling, og er dermed reddet fra truende undergang (en sag, der er behandlet i et tidligere indlæg som kan ses HER – men undlad venligst at sende flere mails til Kulturministeriet… de har forstået det!) At den så tilmed fremover vil kunne fremvise det fantastisk smukke fly (af samme type som de, der i sin tid forsvarede basen) er jo yderligere en herlighed ;-D

Til optagelserne blev der iøvrigt lejet en replika af den ikoniske britiske Mk IV-tank; en replika, der så at sige allerede har vundet sig en plads i filmhistorien, idet den oprindeligt blev konstrueret til Kenneth Branagh´s WW1-filmatisering af Mozarts Tryllefløjten.

Den gudeskønne Albatros 2-sæders, der rekonstrueres til filmen.

Nu kræver det som bekendt et ikke helt ringe mod at kaste sig ud i den slags projekter. Historiefaget er fuldt af nørder (i ordets mest positive og anerkendende betydning!) som jeg selv, der står klar med den akademiske skalpel for nådesløst at slå ned på enhver lille faktuel unøjagtighed. Historiefolk føler som regel meget stærkt, og har en meget lille tolerancetærskel overfor faktuelle friheder; Gud nåde og trøste den arme djævel, der udstyrer en uniformsjakke model 1800hvidkål med knapper, der først blev introduceret tre måneder senere, eller som drister sig til at sætte et forkert skilt på togstationens toiletdøre! Jeg taler med en vis tyngde her – for jeg er i dén grad en af dem!

Still fra filmen – og ja, den britiske tank er en bittelille smule mindre end de var i
virkeligheden… men det betyder altså ikke en snus!

Men man må jo altså huske på, at der er forskel på en historisk dokumentar, og et stykke fiktion i historiske rammer. Som fiktionskunstner har man selvsagt uindskrænket lov at tolke på sit materiale, i hvert fald så længe man ikke selv hårdnakket hævder, at det er skinbarlig og urokkelig sandhed alt sammen. Som de fleste andre havde jeg f.eks. en række ankepunkter mod Ole Bornedals 1864-serie – men det var ikke, fordi han lagde en anden tolkning på sin historie, end dén der ellers er den kanoniserede og vedtagne. Man har altid lov til at tolke på historien, og i ganske særlig grad hvis man kaster sig ud i fiktionen. Der ville ikke være ret meget tilbage af Shakespeares kongespil, hvis man forlangte fuld historisk autencitet af dem; Henrik den Femte var ikke det royale übermensch han er hos barden, og Richard III var mildt sagt ikke den sataniske superskurk, han er i skuespillet… men dramaerne ville være en temmelig uinteressant og fesen omgang, hvis de bare fulgte virkeligheden slavisk… for så vidt vi overhovedet er i stand til at blive enige om, hvad “virkeligheden” er! Naturligvis kan man finde faktuelle unøjagtigheder i manus til Krig og Kærlighed. I projekter af den slags er der en lang række hensyn at tage, og virkeligheden har en trist tilbøjelighed til ikke altid at være indrettet så den lever op til fortælletekniske krav til struktur, spændingskurver, dramatiske narrativer osv. Fiktionens sandhed ligger på et andet plan end faghistoriens – men derfor kan den sagtens have et bidrag at yde til den almindelige, historiske bevidsthed.

Brand, drama… og flotte uniformer! Hvad kan gå galt? ;-D

***

Krig og Kærlighed er skrevet og instrueret af Kasper Torsting, og har bl.a. Thure Lindhardt og Ulrich Thomsen på rollelisten. Premieren er fastsat til 15. november 2018 – få dage efter hundredeårsdagen for fredsslutningen. De anvendte stills er gengivet med tilladelse fra Fridthjof Film.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.