Fodbold for Fred
21. maj 2018
Rapport fra Utopia
9. juni 2018

Om Erindring og Valmuer

O, bedårende bloglæser!

Denne uges indlæg er den sidste montage fra den nylige Belgien-Frankrig-rundrejse, optaget i Ieper den 3. maj. Gennem de seneste par uger har vi kigget på en tilmuret massegrav ved Douaumont (og lært, hvorfor man skal tænke sig meget grundigt om, når man brygger kaffe), vi har været et smut omkring fodbold (det skal ikke gentage sig!), vi har snuppet en afstikker til gyserromanen par excellence… og nu runder vi så af med en snak om blomster, poesi og erindring – og dét er jo alt i alt en forholdsvis skånsom vinkel på den 1. Verdenskrig!

Ugens indlæg handler om krigens mest berømte digt, og om dens mest berømte blomst. Det handler også om indkøbsposer, paraplyer, notesbøger og en masse andet parafenalia – og chokolade. Og dermed udtømmes lageret af rejsemontager for denne gang.

Bloggen holder iøvrigt sommerferie i den kommende uge. Jeg vender frygteligt tilbage i uge 24, om Gud vil og digerne holder!

God kiggelyst – og husk, at der bliver mere glæde i Himlen over én ny abonnent, end over… øh… nedgroede tånegle…. or whatever…  ;-D

***

2 Comments

  1. Kåre Johannessen siger:

    Det skal jeg såmænd sige dig: du skal lade være med at stole for meget på reklameslogans! ;-D

  2. Carsten Madsen siger:

    Herligt indlæg med flere vinkler. Dog har jeg en lille anke vedr det dér med at abonnenter kører længere på literen; jeg kan stadigvæk kun køre ca 25 km, inden jeg skal have en øl mere…hvad gør jeg forkert ?

    God sommerferie

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.