En Pioner fylder rundt…ish
26. maj 2017
En weekend i Kejserens Nye Klæ´r
5. juni 2017

Taxatur til Verdenshistorien

I denne uge går turen til Midtfyn, med et besøg på Egeskov Slot. Blandt stedets mangeartede og spændende tilbud til høj og lav er som bekendt en ret imponerende samling automobiler – og én af disse er særligt interessant, hvis man er interesseret i nyere historie i almindelighed, og Første Verdenskrig i særdeleshed: en Renault AG fra 1905, den såkaldte “Marne Taxi”.

Renaults Model AG 1905 (kendt som “Marne-Taxa´en”) er, målt med moderne standard,  hverken hurtig, komfortabel eller driftsikker – men den er saftsusemig flot!

Biler som denne spillede nemlig en afgørende rolle i Verdenskrigens forløb, og var medskyldig i fire års futil stillingskrig. Uden taxaerne var krigen formentlig aldrig stivnet, og havde muligvis endda været overstået på nogle måneder; det havde bragt soldaterne “hjem til jul” som de håbede på, og havde dermed sparet verden for stagnation og masseslagteri i gigantisk skala i skyttegravene… og sandsynligvis ført til tysk sejr (med alt hvad dét så kunne have medført!) Hvem ved – måske havde vi dermed undgået alle de ulyksaligheder der fulgte, og var blevet forskånet for 2. Verdenskrig, den Kolde Krig, og en mængde andre ubehageligheder… Eller havde vi?

Kig med, og hør historien om noget så usædvanligt som en fransk general der kunne tænke ud af boksen, om en bizar kortege, og først og fremmest om en bil, der kom til at sætte sit tydelige præg – om ikke på Verdenshistorien, så i hvert fald på vores forestilling om den!

***

Egeskov Slot er bestemt et besøg værd. Læs mere om de mange tilbud HER

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.