Danskismens Højborg – Skamlingsbanken

Okay. Jeg er en sproghysteriker. Jeg er selv kun mådelig kapabel udi sproghåndtering – men jeg nyder sprog, og kan svømme hen i rendyrket salighed over virtuose formuleringer og fiffige sprogblomster. Derfor burde jeg jo egentlig selv holde mig for god til at pjanke lemfældigt med modersmålet; der er (så vidt jeg ved) ikke noget, der hedder “danskisme”…. men af og til er man nu engang nødt til at opfinde et ord selv, når det ikke rigtig er muligt at finde den helt præcise, dækkende vending.

Når jeg i overskriften til dagens prædiken tillader mig at gøre vort sprog til en -isme skyldes det, at der i virkeligheden er meget lidt i denne verden, der er mere politisk end netop sproget. Sprog er ikke kun kommunikation, det kan også være et spejl – et spejl for ideologi, verdensopfattelse, holdninger. Men sproget former også sine brugere. Sprog er kort sagt vigtigt (det er derfor, man burde indføre lange fængselsstraffe for offentlig brug af ord som tygummi og hångklæde…) (!)

Men som sagt: jeg holder egentlig forfærdeligt meget af det “danske”, både sproget og kulturen – når den altså opfører sig ordentligt og ikke bliver kæphøj, larmende og selvtilstrækkelig. Jeg er sådan set helt frisk på at fejre “det danske”. Derfor besøger vi denne gang et sted, der om noget er forbundet med kampen for det danske sprog, den danske identitet – ja, selve “danskheden”: Skamlingsbanken!  Og skønt jeg bakker 98% op om værdierne… er der altså stadig et eller andet, der skurrer en lille smule i baggrunden…. fnis!

Hvis nogen iøvrigt skulle føle behov for et genhør med den sentimentale gamle schlager af samme navn fra de glade Giro 413-dage er der hjælp at hente HER, i regi af det længst hedengangne Bror Kalles Kapel.