Årsberetning 2018

Året går skyndsomt på hæld. Ret forude venter julehøjtiden som det uundgåelige isbjerg i mørket foran Titanics stævn – og straks derefter nytåret, med al sin højrøstede og hovedpinevarslende festivitas. Der er ikke meget tilbage af 2018, og det er et passende tidspunkt at påbegynde årets nekrolog.

På et overordnet plan har det hastigt henrindende år været en ganske fornøjelig og – i faglig og social, om ikke ligefrem pekuniær, forstand – yderst udbytterig affære. Foredragene har spredt sig over hele året, og det meste af kongeriget; fra Bevtoft i Sønderjylland til Aalborg nordenfjords, og en del nye engagementer i Nordsjælland, samtidig med at mit gamle revir – Sydsjælland, Lolland-Falster, Stevns – også er blevet besøgt. Som de foregående år har Middelaldercentret i Nykøbing igen været venlige nok til ved flere lejligheder at kalde mig ind til diverse speakeropgaver, så der har også været lejlighed til at lufte den gamle borgmesterdragt; det er altid en fornøjelse at vende tilbage til Middelaldercentret, og til mine dejlige, gamle kolleger.

Som de foregående år deltog jeg i Historiske Dage-messen i Øksnehallen 10-11 marts, atter en gang med et fornøjeligt indslag med et par Westfront-venner, der skulle sætte fokus på den Krigshistoriske Festival på Vestvolden; i år havde vi valgt at lave et lille spil, hvor vi på munter vis tumlede os gennem tyve tusind års våbenkapløbs-vanvid på scenen (festivalen gentages iøvrigt 15-16 juni 2019 – den er værd at besøge!)  Endvidere havde forlaget Turbine bedt mig interviewe den norske forfatter Kim Hjardar. Resten af weekenden blev som vanligt tilbragt med at slentre rundt sammen med et sortiment af gode venner fra Westfront 1916 og lufte uniformerne. 

Direkte hjemkommet fra Øksnehallen blev der kort mellemlandet i hjemmet i Odense, hvorefter turen gik videre til Augustenborg de følgende to nætter; her var der nemlig optagelser til spillefilmen I krig og Kærlighed, hvor mine herlige Westfront-kammerater Heino og John og jeg havde fornøjelsen af at deltage i Kejser Wilhelms fødselsdagsselskab som statister; det var to lange, kolde og hårde nætter – men også både morsomt og yderst interessant at se, hvordan en større filmoptagelse foregår! I efteråret havde jeg den glæde at blive inviteret til forpremiere på den færdige film, som jeg havde haft fornøjelsen af at være militærteknologisk konsulent på. 

Ikke overraskende har der været livlig aktivitet omkring Westfront-gruppen i 2018; hundredeåret for verdenskrigens afslutning har afspejlet sig tydeligt i interessen, og sammen med gruppen har jeg deltaget i en række spændende, udbytterige og hyggelige events; i maj var vi med på TimeWinder-arrangementet ved Hundested, ugen efter på Åbent Hus-arrangement hos GHR i Næstved, medio juni havde vi (som de foregående år) fornøjelsen af at være med til Oplevelsescenter Vestvolden´s fantastiske Krigshistoriske Festival i Rødovre (lige så sjovt, og lige så velbesøgt, som i 2017, trods det altomfattende afbrændingsforbud). I juli og august blev jeg og min herlige ven & soldaterkammerat Heino inviteret af Sønderborg Slot, til at formidle verdenskrig i slotsparken i en femugers-periode… mens hedebølgen var allerhedest! Trods de umenneskelige temperaturer var det en fantastisk hyggelig tid, hvor vi mødte rigtig mange spændende og venlige mennesker; Sønderjylland tog rigtig, rigtig godt imod os – i ganske særlig grad de to prægtige mennesker, der gav os indkvartering og upåklageligt værtsskab i en vidunderlig kolonihave i Nordborg! 

Under opholdet i Sønderborg havde vi også fornøjelsen af en éndags-udflugt til vores venner på Zeppelinmuseet i Tønder, hvor hundredeårsdagen for det britiske angreb på basen i 1918 blev markeret med en velbesøgt (og voldsomt støjende!) genopførelse, komplet med bombefly, maskingeværer og buldrende granatnedslag, den 22. juli. Det var… sjovt. Rigtig, rigtig sjovt!

I slutningen af september vendte vi tilbage til Rødovre og Vestvolden, til den efterhånden traditionsrige Befæstningsdag, og i dagene omkring hundredeåret for fredsslutningen 11. november havde jeg & Westfront et par hektiske dage; lørdag tilbragte vi atter en gang på det herlige Sønderborg Slot med hektisk og velbesøgt formidling, lørdag aften spiste vi gallamiddag på det stemningsfulde Dyvig Badehotel på Nordals, og på selve hundredeårsdagen deltog vi i den officielle mindeceremoni i mindeparken i Århus (og opnåede at blive omtalt i TV af Svenning Dalgaard som “nogle aldrende gymnasielærere, der klæder sig ud og leger soldater”; dét tog vi så lige en lille, venskabelig snak med ham om bagefter – kun ganske få af os er gymnasielærere!)   Vi stod nydeligt på linie og præsenterede våben, mens Majestæten skridtede forbi og hilste venligt. Efterfølgende deltog repræsentanter for Westfront i en privat reception med dronningen – mens jeg måtte ile tilbage til Sønderjylland, til et foredrag i Bevtoft (som iøvrigt måtte gennemføres i preussisk major-uniform, fordi mine civile klæder stod i en taske hjemme i Odense) (!)

I det hele taget måtte jeg hen mod slutningen af november måned se i øjnene, at jeg faktisk var blevet en lille smule “Dødens Købmand”; takket være hundredeårsjubilæet var der i november rigtig god efterspørgsel på foredrag om 1. Verdenskrig… og således måtte jeg erkende, at jeg faktisk havde tjent ret godt på krigen ;-)

Året bød også på et par spændende rejser; I april gennemførte jeg en studierejse til Berlin, og i starten af maj fik jeg følgeskab af mine herlige, gamle venner fra de muntre Trelleborg-dage, Mads, Ane og Kim, på (endnu!) en rundrejse langs den gamle Vestfront, fra Ypres til Verdun – og med et spøjst besøg på Burg Frankenstein indlagt på hjemvejen. Flere interessante stop på turen mundede sidenhen ud i blogindlæg. I juni gik turen til de Ydre Hebrider, og et par dage i Edinburgh – også her blev der høstet materiale til et par blogindlæg, og en håndfuld virkelig spændende museer blev besøgt.

På mediesiden var der, ud over spillefilmen, især to projekter, der tegnede året; dels gennemførte vi i forsommeren optagelserne til, hvad der desværre ser ud til at blive den sidste sæson af “Historiequizzen”. Vi besøgte bl.a.  Rundetårn, Andelslandsbyen Nyvang, Esrom Kloster, Helsingør, og Amager Museum. Det var som altid hylehamrende skægt, drønhyggeligt, sjovt og inspirerende – men oprigtigt talt også temmelig vemodigt, hen mod slutningen. Det var quizzens 9. sæson, og alting har jo som bekendt sin tid; de massakre-agtige beskæringer af DR´s økonomi, nyordningen af kanalerne osv gør det usandsynligt, at der vil blive lavet flere omgange Historiequiz… men man har selvfølgelig altid lov at håbe!

Sommeren igennem kørte jeg Sjælland tyndt med fotograf & producer Jacob Topsøe, hvor vi lavede optagelser til en ny serie til TV2øst. Emnet var “myter”,  og efter tur tog vi os kærligt af samtlige tolv kommuner i stationens sendeområde. Det var pragtfuldt igen at arbejde for TVøst, og en regulær fest at filme med den altid sprudlende kreative og hittepåsomme Jacob!

Også på bloggen har aktiviteten været ganske tilfredsstillende. 35 indlæg blev det til i 2018 – 36, hvis dette medregnes – og skønt der er et stykke vej til hensigtserklæringen med ét om ugen, så er jeg dog alt i alt ganske godt tilfreds. Bloggen rundede i år 60.000 besøg, og den tilhørende YouTube-kanal – der egl. slet ikke er lavet til direkte besøg, men kun som et nødvendigt led i fødekæden til bloggen – ramte i slutningen af året 20.000 afspilninger. I sammenligning med makeup- eller madopskrift-tematiserede blogs er det ynkelige tal, det ved jeg udmærket… men jeg kan nu alligevel ikke lade være ved at være en lille smule stolt. Det er betydeligt flere læsere, end jeg havde forestillet mig. 

Årets sidste regulære blogindlæg, der handlede om en mystisk kassettebånds-optagelse og en endnu mystiskere dansk/tysk pilot under 1. Verdenskrig, satte iøvrigt gang i en imponerende indsats for omsider at få identificeret piloten. I skrivende stund er det endnu ikke lykkedes, men der er en hel række interessante spor, der løbende bliver fulgt op på; der er begrundet håb om, at det nok skal lykkes i det nye år at få indkredset fyren – takket være en stor indsats fra en stor gruppe venlige mennesker – mange tak for det!

Såh… alt i alt var 2018 et ganske fortræffeligt år! Tusind tak til alle I herlige bloglæsere, der så tålmodigt finder jer i mine ikke altid lige gennemskuelige skriblerier; tak for jeres interesse, jeres likes og delinger, for jeres kommentarer og spørgsmål!

Verden står i flammer. Der er optøjer i Europas storbyer, den Kolde Krig er på vej tilbage på fulde omdrejninger, polerne smelter hurtigere end politikerne kan løbe fra deres løfter. Klimaet går bananas om ørerne på os, DR-K bliver nedlagt, og banksektoren er blevet for magtfuld til for alvor at kunne stilles til ansvar. Det går ad H til, kort sagt… men på bloggen står alting aldeles fortræffeligt til! ;-)

Rigtig god jul, et mindst lige så godt nytår – og på gensyn i 2019!

***