Jordens Salt eller Ondskabsfulde Klovner?

I Første Mosebog, kap. 1, vers 31, kan man læse, at “Gud så alt, hvad han havde skabt,og han så, hvor godt det var.” Det er jo sådan set udmærket, og et vist mål selvtilfredshed må man da absolut tillade den gamle himmelnisse ovenpå en så enorm bedrift.

Men på den anden side kan man faktisk godt spørge sig selv, om ikke han måske burde have gået til Louis Nielsen? Noget kunne nemlig tyde på, at et nærmere kik i historisk perspektiv ville have slået en lille smule skår i glæden; kronen på skaberværket – og det er altså os, kære læser, menneskeheden som sådan – er nemlig ikke altid helt så kløgtig og godhjertet, som vi ellers holder af at fortælle hinanden. Nogle gange er vi (igen: som art betragtet. Føl jer endelig ikke personligt ramt) foruroligende tåbelige.

Menneskeheden er uden sidestykke både hittepåsomt og viist. Men vi er også ind imellem en flok klovner – stundom tilmed en flok ret ondskabsfulde klovner…