På Opdagelsesrejse i Grøntsagsland

Gennem mange år har de danske museer højlydt henholdt sig til et dogme om “Uden fortid – ingen fremtid!” Det er selvfølgelig ganske sandt – men som min viise og tænksomme chef for nyligt påpegede, så gælder det altså også den anden vej rundt. Uden fremtid – ingen fortid. Og det, gode læser, må i mangel af bedre være den spinkle forbindelse til historiefaget i ugens indlæg – for det handler egentlig om noget helt andet.

At fremtiden vitterligt er på spil, kan de fleste formentlig blive enige om. Det er idag kun de allermest forhærdede klimabenægtere, der afviser 98% af alverdens seriøse forskere, og klamrer sig til tanken om, at det er den onde og fæle Gretha Thunberg der har fundet på det hele (eventuelt manipuleret af “klima-mafiaen” og hendes opmærksomhedshungrende forældre).

Vi er altså nødt til at gøre noget. Et eller andet. Man kan selvfølgelig – og med god ret! – læne sig tilbage i sofaen og mene, at det er politikernes opgave, det må regeringen tage sig af. Jeg er enig, det bør den helt bestemt. Men det betyder jo ikke, at jeg ikke også kan kigge lidt på, om der skulle være noget jeg kan gøre. Og i januar måned fandt jeg faktisk noget, der måske kan være mit lille bidrag til at afværge det klimatiske ragnarok. Jeg var veganer i det meste af januar… og jeg lever endnu.

Ugens indlæg handler om mine helt personlige erfaringer fra tre uger uden animalske produkter. Hvis man hører til det segment, der rækker ud efter automatriflen hver gang man hører ordet “grøntsag”, skal man nok hellere finde noget andet at lave – men i grunden var det en ganske positiv og inspirerende oplevelse, med interessante målbare følger.

Bon appetit :-)

Indslaget kan ses HER.