Årsopgørelsen 2016

Pernittengryn´er, detaljeryttere og sprogfetischister vil muligvis hævde, at jeg ikke kan kalde noget, der indtræffer for blot anden gang, for en tradition. Men selvfølgelig kan jeg det. For her i lige netop dette forum er det nemlig mig, der bestemmer – og jeg har bestemt, at der i bloggen er en tradition for, at året afsluttes med en “årsopgørelse”, et tilbageblik fra vemodigt-fugtige øjenkroge, en status over årets mange vigtige begivenheder i det tematisk stærkt afgrænsede hjørne af Hundredemeterskoven, jeg kalder mit. Det kan nemlig være både sundt og vederkvægende at opregne sine velsignelser, hvilket jo er præcis hvad man traditionelt gør i sådan en lille, personlig version af Dronningens Nytårstale: man tæller de lyse timer… skønt man med foruroligende lethed kunne tegne et betydeligt mere sandfærdigt billede af 2016 som en ynkelig jeremiade, en jammerlig katastrofe, en modløs og slæbende ørkenvandring gennem Skyggernes Dal (Cohen, Rickman og Bowie døde. Trump døde ikke. LA kom i regering. Polernes iskapper piblede med forfærdende hast bort mellem fingrene på os, uden at nogen tilsyneladende fattede hvor desperat situationen i virkeligheden er. Mellemøsten har været den sædvanlige kaotiske tragedie – men værre for hvert åndedrag. “Folke”tinget forkøbte sig i jagerfly, der var forældede inden blækket var tørt på købsaftalen. Blæredygtigt Landmisbrug fortsatte med at forpeste både miljøet og debatten. Elendighederne formeligt tårnede sig op i det forgangne år).

Men bare rolig: det gør vi ikke. Næh-nej! Vi er positive, og tager ja-hatten på. Vi ihukommer den viise, gamle evergreens gode råd: be like two fried eggs, and keep the sunny side up! Vi ser på, hvad der trods alt er indtruffet af gode og spændende begivenheder i det år, der nu stunder mod sin med længsel ventede ende ;-D

Årets vel nok største – og mest anstrengende – oplevelse var utvivlsomt rejsen til Frankrig med DR.

To gange i det forløbne år er jeg vendt tilbage til det bizarre sted, der af uklare – men utvivlsomt psykologisk interessante – årsager er mine drømmes hedeste mål: den gamle vestfront. I februar på optagelse for DR-K´s historieredaktion med min gode veninde Cecilie Nielsen, hvor vi optog materiale til to programmer, “Rejsen til Vestfronten“, om hhv. Verdun og Somme-slagene. Programmerne havde ved visningen vistnok ret gode seertal, og der krydses p.t. fingre for, at der kan laves flere programmer om andre krige engang i fremtiden. Optagelserne bød bl.a. på muligheden for at klappe både en rusten britisk tank, og en stabel nervepirrende levende, gennemtærede granater i en fransk skovbund – og dertil på mit første længerevarende besøg ved Verdun. Her havde vi iøvrigt det formidable held at kunne overvære de officielle markeringer af hundredeåret for Verdun-slagets begyndelse i februar 1916.

Ven & rejseledsager John på årets 2. pilgrimsrejse til Vestfronten, med én af grundene til at rejser til de egne altid er spændende – en tæret, men stadig yderst sprængfarlig, 100 år gammel engelsk schrapnell (!)

Verdun var også målet for en rejse under mere private former i efteråret, hvor jeg – sammen med min gode ven & legekammerat fra Westfront 1916, John Brahtz, lavede optagelser til en kæk og dristig nyskabelse her på bloggen: videorapporter! (Og jo, når man har så lidt forstand på den slags som jeg har, så var det virkelig en både kæk og dristig beslutning!) Vi startede ved Verdun, og fulgte mere eller mindre det gamle front-forløb mod vest og nord; undervejs besøgtes bl.a. katedralen i Reims, den danske soldaterkirkegård i Braine, Somme-slagmarken, og en række lokaliteter i Flandern. Selv med de mest lalleglade og jubelidiot-positive briller på kan resultatet af optagelserne ikke kaldes godt. Men kvaliteten er dog – trods alt, synes jeg –  blevet mærkbart bedre med tiden, i takt med at teknologien er blevet opgraderet og erfaringen trods alt større, og nærmer sig her ved årsskiftet næsten det acceptable; det seneste indlæg (om geografen H. P. Steensbye) nåede et hidtil uset højt niveau, hvor billedet næsten var skarpt, lyden tæt på at være tålelig, og kameraføring, klip & overgange ikke ret meget ringere end en gennemsnitlig tysk erotikfilm fra 1972 (jaja, okay. Selvkritik har aldrig været min spidskompetence. So sue me! ;-D)

Et lille udsnit af WF16; herligere – eller mere velklædte – legekammerater gives næppe!

Omkring Westfront 1916 har der i det ydre været lidt stille i det forgangne år; vi har deltaget i et par uhyre fornøjelse events, bl.a. en ualmindeligt festlig weekend på Garderhøjfortet i Lyngby og Våbenmessen i Rødovre, men de helt store begivenheder har 2016 ikke budt på. Til gengæld har vi truffet en mængde herlige, nye mennesker, og gruppen har i år vokset sig både talstærk og veludrustet! Der er en hel række spændende projekter på bedding til 2017, som vi glæder os voldsomt til; efter at have været fraværende i år vil man igen i det kommende år f.eks. kunne finde os repræsenteret på Historiske Dage-messen i Øksnehallen 25-26. marts, den 17-18. juni deltager vi i Formidlingscenter Vestvoldens stort anlagte multiperiode-event ved Ejby-bunkeren i Rødovre, og i august vender vi tilbage til Classic Military Show ved Finnerup, nær Viborg.  Alt sammen sager, vi ser frem mod & glæder os voldsomt til!

Det meste af HQ-team´et, fotograferet foran Horsens Statsfængsel i maj måned.

Det altid fornøjelige arbejde med Historiequizzen for DR-K blev naturligvis videreført i -16, og bød som sædvanlig på en lang række spændende, interessante og vanen tro uhyre fornøjelige oplevelser. I slutningen af maj gennemførte vi f.eks. en tre-dages optagetur til Horsens Statsfængsel, Koldinghus og Forsorgsmuseet i Svendborg, og emnemæssigt har sæson spændt meget vidt. I skrivende stund er vi langt inde i optagelserne til sæson 2017, så også i det kommende år vil man kunne følge vore fornøjelige påfund og muntre spilopper på TV-skærmen.

I juli måned blev jeg hyret ind af Projekt Kongens Togt til at lave en vikinge-tematiseret version af WF16´s efterhånden velafprøvede “modeshow”; I syv sjællandske havne stillede skiftende konstellationer af hjælpsomme og dejlige frivillige op til alm. fremvisning på scenen (én af konstellationerne ses på det store billede øverst); herlige mennesker alle til hobe, som jeg ikke kan takke tilstrækkeligt for indsatsen! Trods de lidt intermistiske rammer var tilskuerne meget engagerede og positive, og vi høstede ros og gode kommentarer i hobetal; helt klart én af årets rigtig gode oplevelser!

På mange måder er tilværelsen som selverhvervende ret priviligeret. Det er f.eks. en stor glæde, at jeg, trods min insisteren på selvstændighed, også i 2016 har kunnet tilbringe en del tid på mit gamle revir i Nykøbing F.; dels er det fint med lidt lønindtægter derfra i højsommeren – foredragsverdenens dvaletid – men langt vigtigere er det egentlig, at jeg uden disse timeansættelser slet og ret ville komme til at savne de herlige mennesker og vidunderlige omgivelser på Middelaldercentret ganske forfærdeligt. Det har været en fornøjelse at få lov at tage del i centrets 25-års jubilæumssæson!

På foredragssiden var kalenderen forholdsvis tætpakket det meste af året, og der blev afholdt foredrag fra Holstebro til Gedser. Byvandringer var der som i de foregående år nogle stykker af, og enkelte løse optrædender i radioen listede sig såmænd også ind i kalenderen. På privatsiden (som ellers ikke hører hjemme i bloggen) har jeg i sensommeren sammen med familien truffet dét, man vistnok kalder en “livsændrende beslutning”; domicilet blev solgt efter 13 år på Sydsjælland – og husholdningen flyttede til Fyn, min gamle studiestad! Gamle venner er kommer længere bort… men til gengæld er andre gamle venner så kommet betydeligt tættere på. Og i årets sidste fire måneder fik jeg tilmed en ny bedste ven – min BroBizz! Trods flytning ligger størstedelen af mine aftaler nemlig fortsat på Sjælland og Øerne, og jeg er så småt begyndt at betragte Storebæltsbroen som mit andet hjem ;-D

I småtingsafdelingen har jeg i det forløbne år endvidere haft fornøjelsen af at tage forskud på næste års Luther-jubelår med et pragtfuldt læserbrevs-skænderi med en meget engageret lollandsk præstemand (hvis loyalitet overfor Martin Luther i hvert fald ikke kan drages i tvivl), og fået trykt en kronik i Politiken… hvilket medførte en perlerække af usædvanligt udtryksfuldt formulerede mails og venlige forslag til helt præcis hvor jeg kan gøre af min rationalistiske skepsis (don´t ask!) – men også et ganske betydeligt antal postitive tilkendegivelser. Alt i alt en meget stimulerende affære, af hvilken jeg iøvrigt lærte at min medfødte modvilje mod at krænke eller støde mine omgivelser åbenbart kun overgås af min eklatante evne til ikke at kunne se en hvepserede uden at stikke hånden i den. Jaja, vi kan jo hver især kun søge at få det bedste ud af de talenter, skæbnen nu engang har tildelt os ;-)

***

Hvordan man end vender & drejer det, så har det hendøende år været helt urimeligt bisset, blodtørstigt og frastødende… men trods alt er de fleste af os dog kommet levende og nogenlunde helskindede igennem det. Bloggen her har muligvis ikke i 2016 vundet den største læserskare – omend læsertallene faktisk har været en yderst positiv overraskelse – men den har helt klart vundet den bedste! Så, kære læser – tak for opmærksomhed, reaktioner, delinger, likes & kommentarer i 2016, og på genkik i 2017!

Rigtig godt nytår!

                                                                                     ^{Meget bedre}