Brotherhood of Man – Matematiske Snurrepiberier

Intelligente mennesker keder sig aldrig. Det fik jeg ustandselig at vide da jeg var barn, og jævnligt kedede mig bravt. Om det er sandt eller ej skal jeg ikke kunne sige (omend det ser sort ud med min IQ, hvis det virkelig er tilfældet) men i det mindst er der da én positiv ting at sige om kedsomhed: det stimulerer én til at hitte på de særeste former for tidsfordriv.

Forleden sad jeg netop i den situation, at der ikke skete en brik omkring mig. TV var som vanligt ude af stand til at distrahere mig, og mine få usete DVD-film var alligevel lige en tand for tunge til at friste; der er meget godt at sige om tyske ekspressionistiske stumfilm fra 20´erne, men fjerlet underholdning er det nu altså ikke.

Og så var det, at min hjerne i lutter desperation begyndte at underholde sig selv. Den satte sig slet og ret for at udregne, hvor mange forfædre jeg har ialt, talt sammen over de seneste 1.000 år! Der var selvfølgelig ikke skyggen af fornuftigt formål med det, men det var slet ikke noget problem. Jeg holder uendeligt meget af både ting og gøremål, der ikke er belemret med noget så prosaisk som et praktisk formål.

Regnestykket var for så vidt ganske enkelt (hvilket dog naturligvis ingenlunde garanterer at jeg ikke har forklumret det). Jeg er én person. Jeg har to forældre, fire bedsteforældre, otte oldeforældre osv. Der skal altså simpelthen ganges med 2 for hver generation. Normalt regner man fire generationer på et århundrede, og jeg ønskede altså at finde frem til det samlede antal af forfædre over ialt 1.000 år (10 århundreder á 4 generationer = 40 generationer). Det burde jo ikke være så vanskeligt. Og da slet ikke, når man har en velfungerende lommeregner til disposition.

Efter 10 generationer nåede jeg tilbage til det Herrens År 1766, hvilket resulterede i ialt 1.024 forfædre og -mødre.

Efter 20 generationer, altså siden år 1516, var tallet 1.048.576 forfædre.

Efter 30 generationer – og så er vi tilbage i år 1266 – sagde lommeregnerens display 1.073.741.824 (her begyndte jeg ærligt talt at blive en lille smule stakåndet. Mere end en milliard forfædre. Hold da op!)

Og efter endt sammentælling, tilbage i år 1016, nåede jeg endemålet på de 40 generationer. Det var, hævdede maskinen, ialt :

1.099.511.627.776 mennesker!

Éttusindeognioghalvfems milliarder

femhundredeogelleve millioner

sekshundredeogsyvogtyvetusinde og

syvhundredeseksoghalvfjerds mennesker!

Det er jo et fuldkomment svimlende tal! Tænk, at der skal SÅ afsindigt mange mennesker til at frembringe noget så banalt som… mig!?! Okay, naturligvis er der en hel række forbehold og mulige fejlkilder i regnestykket. Først og fremmest dette, at mine forfædre efter alt at dømme slet ikke har været ordentlige og systematiske mennesker, der pligtskyldigst har formeret sig i nøjagtigt udmålte 25års-intervaller. De har utvivlsomt kastet unger af sig i tide og utide, ganske uden tanke for at de dermed aldeles undergravede min fine udregning. Men på et overordnet plan er regnestykket nu alligevel næppe helt misvisende. Når vi er oppe i den størrelsesorden kan et par hundredetusinder fra eller til ikke gøre den helt store forskel.

Det giver sig selv (gør det ikke?) at jeg var dybt fascineret af denne helt afsindigt store mængde individer. Og når dertil lægges, at der jo har eksisteret mennesker i langt, langt flere årtusinder end dette ene, jeg havde sat mig for at udregne, så bliver det selvfølgelig et aldeles rasende, vanvittigt og helt ustyrligt tal, jo længere man går tilbage. Iøvrigt var jeg nødt til at stoppe ved år 1016, der var simpelthen ikke plads til flere cifre på lommeregnerens display!

Ifølge pålidelige opgørelser udgør verdens samlede befolkning idag ca. 7,4 milliarder mennesker. Mine samlede forfædre på 1.000 år udgør altså rundt regnet 149 gange så mange mennesker, som der lige p.t. tramper rundt på denne klode.

Men det var i virkeligheden først her, det for alvor blev interessant. Nu begyndte jeg nemlig at fundere på, hvor stor en andel af den samlede menneskehed til alle tider, som mine forfædre på disse sølle tusind år udgjorde. Det måtte jo være et helt astronomisk antal mennesker, der har levet gennem tiden. En hurtig søgning på nettet gav et meget spændende (omend, indrømmet, måske ikke 100% skudsikkert) billede: der har nemlig, anslås det, i alt fra de ældste tider og til idag – opgørelsen er udført i 2012 – levet mellem 106 og 108 milliarder mennesker. Det amerikanske Population Reference Bureau fremlagde ligefrem i 2011 et helt konkret tal: 107.602.707.791 mennesker (hvordan de så end har båret sig ad med at blive så præcise?)

Og dét er jo VIRKELIG interessant. Det betyder nemlig, at jeg personligt på blot tusind år har FLERE forfædre end der nogensinde har levet mennesker på hele jorden! Mange flere. Sådan ca. 10 gange så mange.

Nu indrømmer jeg blankt, at tal har en tendens til at gøre mig både forvirret, træt og irritabel. Det er absolut muligt at der er fejl i regnestykket. Det er lige så absolut også muligt, at overslagene over den samlede menneskehed er helt i skoven & intet som helst har med virkeligheden at gøre.

Men HVIS regnestykket holder, så munder det ud i en uafviselig og ret afgørende konklusion: vi er allesammen i familie med hinanden. ALLESAMMEN! Globalt! Og ikke blot er vi alle beslægtede… vi er osse allesammen resultatet af en rædsom gang indavl. Det må vi jo nødvendigvis være, al den stund at regnestykket kun hænger sammen hvis det vildtvoksende slægtstræs talløse grene er filtret helt afsindigt ind i hinanden. Og regnestykket gælder jo ikke kun for mig. Det gælder for hvert eneste individ på hele jordkloden. Ganske uagtet hvilken farvenuance man repræsenterer som menneske, så er man en lille kvist på det samme kaotiske, sprudlende multifarvede og totalfiltrede familietræ. Om ikke andet må det da på et filosofisk plan afføde en eller anden form for erkendelse…?

Og således lykkedes det mig, ganske uforvarende, på en god halv times tid at udvide min ellers ret lille familieflok til intet mindre end hele verdens befolkning! Jeg er i familie med Georg Brandes, Voltaire, Rousseau, Shakespeare, Tolstoy og Thoreau – men også med Stalin, Djenghis Khan, Osama Bin Laden og Caligula. Også du og jeg, kære læser, er direkte (omend muligvis nok temmelig langt ude) beslægtede!

Det giver sig selv, at jeg forventer bjerge af julekort i år! ;-D

***

Læs mere om menneskehedens samlede befolkningstal her: http://www.prb.org/pdf/PT_novdec02.pdf