WF16 på Slap Line… om Middelalder og 1. Verdenskrig
2. april 2019

En Profetisk Nummerplade…?

Jeg tilstår blankt, at jeg hermed bevæger mig langt, langt udenfor de områder, jeg med nogen som helst berettigelse kan påstå at jeg faktisk ved noget om – men man har fortalt mig, at vores hjerne er således indrettet, at den “søger efter mønstre”. Vi vil forfærdeligt gerne se sammenhænge. Hvorfor det menneskelige sind helt af sig selv finder på komplekse systemer, hvor der ikke nødvendigvis er nogen, skal jeg ikke kunne sige; formentlig er det et led i vores afkodning af omverdenen, der har til hensigt at sætte os i stand til at forudse begivenheder og skabe større forståelse og dermed bedre beslutninger…. eller hvad ved jeg. I hvert fald er det sandsynligvis på en eller anden måde et evolutionært træk, der tjener et eller andet praktisk og fornuftigt formål (!)

Men ind imellem udarter denne besynderlige, ubevidste tilbøjelighed. Ind imellem ser vi sammenhænge, der simpelthen ikke er der. Af og til stikker det bare helt af for os, og ender i det rene og skære sølvpapirhat. Vi kan ind imellem have rigtig svært ved at erkende, at et pudsigt sammenfald simpelthen er… et pudsigt sammenfald.

Førsteudgaven af Morgan Robertsons roman Futility, or the Wreck of the Titan, fra 1898; selv omslagsillustrationen synes at forudsige det berømte forlis 14 år senere!

Et eksempel kunne f.eks. være den amerikanske forfatter Morgan Robertsons roman “Futility”, der skildrer luksusliner´en Titans forlis en frostklar, stille aprilnat i Atlanten, ud for den amerikanske Østkyst. Skibet støder på et isbjerg 740 km. øst for Newfoundland, og synker. Størstedelen af redningsbådene var sparet væk, fordi man regnede fartøjet for usænkeligt, og mere end halvdelen af de 3.000 ombordværende omkommer. Det lyder jo unægtelig bekendt, og Robertson er langtfra den eneste, der har benyttet historien om Titanics forlis i 1912 som ramme om en slet camoufleret fiktionsfortælling. Faktisk, kan man sige, gør han ikke engang noget særligt forsøg på at tilsløre sin inspiration. Det pudsige i denne sammenhæng er… at romanen udkom i 1898, 14 år FØR Titanics forlis… (!)

Robertsons fortælling har gennem tiden givet anledning til en lang række fornøjelige spekulationer om, at Titanic faktisk blev bevidst sænket i 1912, og at hele sagen var inspireret af romanen. Det er selvfølgelig noget vås – al den stund der  A) er påvist en lang række gode grunde til Titanic-affæren (hvor sabotage ikke på nogen måde indgår), og B) der i så fald skulle være tale om en sammensværgelse, der tog sin begyndelse allerede inden Titanic blev bygget, så man kunne sikre sig at den fik det rigtige navn (!) Selvfølgelig var der ikke nogen sammenhæng. Det var et pudsigt og løjerligt sammenfald, intet andet.

Men egentlig var det slet ikke Titanic, der var emnet for dette indlæg. Vi skal ikke tale om skibe. Vi skal tale om nummerplader – eller rettere: én bestemt nummerplade!

Den Første Verdenskrig tog som bekendt sin begyndelse med attentatet på den østrig-ungarske tronarving, ærkehertug Franz Ferdinand, i den bosniske hovedstad Sarajevo i sommeren 1914; at drabet aldeles ikke i sig selv gav anledning til en hel verdenskrig er så en anden sag; skuddene i Sarajevo blev den udløsende faktor i krigen, men den var med fuldkommen sikkerhed kommet alligevel. Men vi er nu engang således indrettet, at vi med djævlens vold & magt VIL have én specifik hændelse til at markere store, historiske begivenheder – og dér er attentatet i Bosnien jo unægteligt ganske bekvemt.

Franz Ferdinands Gräf & Stift fra 1910.

At både krigens begyndelse og dens afslutning havde kunne aflæses af den opmærksomme beskuer allerede i 1914, er imidlertid mindre kendt. Men jo, den er skam go´ nok, mine damer & herrer, det er sikkert og vist: allerede da de morderiske skud faldt i Sarajevos gader den 28. juni 1914, var krigens afslutning skam forudset!

På Heeresgeschichtliches Museum i Wien er ærkehertugens bil udstillet. Den selvsamme bil, i hvilken han og hans hustru blev nedskudt for mere end et århundrede siden. Det er – helt som hans høje rang foreskriver – en luksusbil, en Gräf & Stift limousine fra 1910, stort set urørt siden hin sommerdag for så længe siden. Sammen med bilen er forskellige andre effekter med tilknytning til affæren udstillet, herunder et par stykker der, selv i mine ellers hærdede øjne, er en smule grænseoverskridende. Man har f.eks. både hertugens blodplettede uniformsjakke, den Browning FN 1910-pistol som attentatmanden benyttede… og selve det dræbende projektil!

Et ofte gengivet foto af arrestationen af attentatmanden umiddelbart efter mordet. Billedet er svindel, og forestiller en anden arrestation den følgende dag; der var ingen fotografer ved selve attentatet.

Men det allerspøjseste og mest foruroligende er i virkeligheden bilens nummerplade. Den er nemlig næsten uhyggelig – når man altså først bliver opmærksom på, hvad den egentlig siger! Bilens registreringsnummer er nemlig…. (ta-daah!) A111118!  Ud over at være en påfaldende og mistænkelig stor akkumulering af éttaller, er netop dette nummer selvfølgelig indlysende profetisk, hvis man ved en smule om den Første Verdenskrig. “A” er naturligvis en forkortelse af ordet “armistice” (der betyder “våbenhvile”), og talrækken lader sig uden synderligt besvær opsplitte til 11 – 11 – 18… altså 11. november 1918 – datoen for den våbenhvile, der afsluttede krigen! Det er jo helt uhyggeligt! Kan det virkelig være et tilfælde?

Ja, SELVFØLGELIG kan det det! Dels kan det af indlysende årsager ikke være andet (implikationerne ville være svimlende uoverskuelige, og ville, helt bogstaveligt, trække tæppet fuldkomment bort under hele vores virkelighedsforståelse)… og dels er det faktisk en fejllæsning af nummerpladen. Ser man godt efter på hosstående foto af bilen vil man bemærke, at der aldeles ikke står “A111118” – men “A III 118”; de tre første éttaller er slet ikke éttaller, men romertallet for “3”. Registreringsnummeret er altså i virkeligheden A 3 118… hvilket jo ikke er nær så interessant, pirrende og symboltungt! Og – for nu at blive i sølvpapirhat-verdenen – hvorfor skulle iøvrigt Skæbnen/Gud/Illuminati/Den Verdensomspændende Jødisk-Kommunistiske Bank-Sammensværgelse, eller hvem man nu mener måtte stå bag denne gigantiske plan, vælge at bruge netop det amerikanske ord for våbenhvile: armistice?

Langt mere chokerende og utroligt end den alligevel-ikke-profetiske nummerplade er, at man på 101-årsdagen for attentatet afslørede en statue i Sarajevo, der åbenlyst hylder terroristen og morderen Gavrillo Princip!

Misforstå mig nu endelig ikke. Jeg er bestemt ikke blind for, at det er et påfaldende sammenfald (hvilket Robertsons roman jo helt indlysende også er). Og den slags tilfælde ER da ganske rigtig tankevækkende. På samme måde verserer der en fortælling om en helt utrolig række mærkværdige sammenfald mellem drabene på præsident Lincoln i 1865, og John F. Kennedy i 1963, der er SÅ omfattende og SÅ mærkværdig, at det kan være svært ikke at konkludere, at “der er altså mere mellem himmel og jord”!

Det står selvfølgelig enhver frit for at tro og mene, hvad man vil. Jeg kan ikke forhindre nogen i at tro, at alting er en gigantisk sammensværgelse, at regeringen pusler med hemmelige planer om galaktisk dominans, at de hvide striber efter rutefly er gift der skal tage livet af os allesammen, at vikingetidens ringborge i virkeligheden er landingsbaner for flyvende tallerkener, eller at engle og tidsrejsende blander sig i vores liv. Jeg kan blot konstatere, at i mine øjne er den mindst mystiske forklaring nu altså også den mest sandsynlige. Hvis man fastholder sin sunde fornuft og går den slags “pudsige sammenfald” lidt kritisk efter i sømmene, så viser det sig i langt de fleste tilfælde, at sammenfaldene nu alligevel ikke er helt så åbenlyse og mærkelige, som de så ud til ved første øjekast – at ærkehertugens nummerplade alligevel ikke er en profetisk datoangivelse, men slet og ret…. en nummerplade! Man kan godt bevare et åbent og modtageligt sind, uden at kaste al sund fornuft ud med badevandet, eller at bytte sin kritiske sans for en spændende røverhistorie. Og der er intet, der tyder på nogen form for “Intelligent Design” bag verdenshistorien… om noget nærmest tvært imod! Altså: Keine Hexerei og hurra for rationalismen!

***

DISCLAIMER: 

Har De overvejet, kære læser, om forfatteren til disse linier nu også har rent mel i posen? Har De tænkt på, at han måske har en skjult dagsorden – at hans egentlige ærinde muligvis er at sløve Deres årvågenhed og lulle Dem ind i en tilstand af falsk tryghed? Hvordan kan De strengt taget vide, at han ikke er udsendt af Den Hemmelige Verdensregering – eller måske ligefrem er agent for en fremmed civilisation fra det Ydre Rum? Eller sågar ligefrem er fra fremtiden? Hvordan vil De ellers forklare dette fotografi, der BEVISELIGT er taget i en Nordtysk by i 1917… og som helt ÅBENLYST viser forfatteren bag disse linier – som ellers hårdnakket hævder at være født i 1964?

Nåh.. dér var lidt at tænke over, vabba!  ;-D

2 Comments

  1. Kåre Johannessen siger:

    Hej Susanne – Mange tak, glad for at du kunne lide beretningen :-)

  2. Susanne Hviid siger:

    Hej Kåre,
    Virkelig sjovt indlæg på din blog, og et fint billede af dig i familiens skød – lang tid før du blev født 🤣

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.