“Løgnehistorie” – De Apokryfe Kapitler (1)

Som jeg på det seneste har benyttet enhver lejlighed til højlydt at påpege, så udkom mit seneste opus, “Løgnehistorie”, i august i år – en bog om historiske myter gennem 1200 år. I bogen serveres en række velkendte fortællinger, anekdoter, myter eller hvad vi nu skal kalde dem, som alle har det til fælles, at de er mere eller mindre løgn. I arbejdet med bogen indgik selvfølgelig en benhård udvælgelse – hvilke fortællinger skulle med, og hvilke måtte udelades?

Blandt de, der endte med ikke at få plads i bogen, var en lang række beretninger, som egentlig sagtens kunne have fået plads, dersom rammerne havde været bredere. I en del tilfælde var det rene tilfældigheder der afgjorde udfaldet, og mange af de fravalgte fortællinger var lige så interessante og bemærkelsesværdige som de øvrige – og det ærgrede mig naturligvis at der ikke blev plads til dem i denne omgang.

Derfor har jeg besluttet at servere et sortiment af disse “apokryfe løgnehistorier” her på bloggen, som en slags gratis bonus-løgne. Vi lægger ud med en historie om bare numser og skattelettelser (en sammenkobling, man kun kan prise sig inderligt lykkelig for, at Mogens Glistrup ikke var opmærksom på, da han indledte sit korstog mod kollektiv ansvarlighed i 1970´erne) (!)

Dette er altså den første. Flere følger over tid. God læselyst!

NUDISTISK SKATTEAKTIVISME? (1080)

– Red en engelsk adelsfrue splitternøgen gennem hele byen Coventry for at sikre skattelettelser for de arme byboere?

***

Historien om lady Godiva har været gengivet et utal af gange; der findes adskillige statuer af hende, hun optræder i adskillige hyldemeter digte og romaner, nogle gange som hovedperson, andre gange som bifigur. Der er indspillet en hel række film om hende (den første i 1911, den indtil videre seneste i 2008), hun optræder i popsange – blandt andet af Velvet Underground og Queen – og der er såmænd også komponeret klassisk musik til hendes ære. I hendes hjemby Coventry i England er der ligefrem opført et tårnur til ære for lady Godiva. Og der er – ikke overraskende, da historien handler om en ung dame uden tøj på – udført et kolossalt antal malerier og andre kunstværker af scener fra historien om hende. Hvorved, kan man med rette spørge sig selv, har dog denne kvinde gjort sig fortjent til så meget opmærksomhed?

Det har hun såmænd på grund af sin enorme menneskelige omsorg for sine omgivelser. Lady Godiva var nemlig parat til at ofre alt, til at påtage sig den yderste ydmygelse, for at lette skattetrykket på de arme borgere i staden Coventry! Beretningen, som vi første gang finder gengivet i den engelske kronikør Roger af Wendovers Flores Historiarum fra starten af 1200tallet, lyder i korte træk som følger:

Den ejegode fru Godiva så, at borgerne i Coventry led nød. Hun bad derfor sin mand, der var byens herre, om at lette de stakkels menneskers nød, og skrue ned for skatterne. Men han var en hårdhjertet fryns uden skyggen af varme og næstekærlighed (og tilsyneladende også temmeligt grådig), så han afviste det pure. For at håne sin hustru gav han hende dog et tilbud; han ville lette skatterne… hvis hun til gengæld ville ride splitternøgen gennem hele byen!

Han havde naturligvis ikke forestillet sig at hun ville sige ja, men hendes næstekærlighed var større end hendes stolthed. Klædt i det bareste ingenting, kun dækket af sit lange hår, red hun hele den lange vej gennem hovedgaden i Coventry. Borgerne, der selvfølgelig var taknemmelige for hendes offer, holdt sig allesammen inden døre bag lukkede skodder mens hun red forbi, så ingen så den nøgne adelsfrues skam. 

Kun en enkelt frækkert kunne ikke dy sig, en slambert ved navn Thomas dristede sig til i smug at se på den forbipasserende frue! Siden er hans navn gledet ind i det engelske sprog som den officielle betegnelse for en lurer: Peeping Tom!

Det er på mange måder en mærkelig historie. Hvad skulle Godivas mand dog vinde ved at ydmyge sin hustru på den måde? Skammen ville – husk, at vi er tilbage i middelalderen! – ramme ham selv mindst lige så meget som hende. 

Helt grebet ud af luften er fortællingen imidlertid ikke. I det normanniske register, kendt som Domesday Book, opregnes al ejendom af betydning i hele det normanniske England, opgjort med en nidkærhed der er næsten imponerende. Optællingen er udført i 1086 (det er nemlig på den tid, vi finder den historiske Lady Godiva), kort efter Wilhelm Erobrerens sejr i Slaget ved Hastings, og skulle danne grundlag for skatteopkrævningen i det nye rige. I dette værk omtales faktisk en lady Godiva (strengt taget grevinde Godeve, der er en latiniseret form af det angelsaxiske kvindenavn Godgifu, altså “Guds Gave”). Hun er ganske rigtig gift med en fremtrædende adelsmand, Leofric, jarl af Mercia, og hun er sørme også knyttet til byen Coventry. Så vidt holder fortællingen jo meget godt.

Alligevel er der al mulig grund til at holde fast i sin sunde skepsis. Af Domesday Book fremgår det nemlig klokkeklart, at byen Coventry ikke tilhører jarl Leofric, men Godgifu selv; hvis hun havde ønsket at lette skattetrykket havde hun altså ganske enkelt bare kunnet gøre det, det var hendes beslutning alene (i modsætning til en udbredt opfattelse var kvinder ikke deres mænds ejendom, og var suverænt selvbestemmende over deres personlige gods). Med andre ord: hvis fru Godiva red nøgen gennem Coventry var det ene og alene fordi hun havde lyst til det, ikke fordi hendes onde ægtemand tvang hende… men det har vi altså ikke nogen som helst vidnesbyrd om, at hun gjorde. Ikke nogen bare tilnærmelsesvis troværdige, i hvert fald.

Iøvrigt er det også værd at bide mærke i, at nudist-rideturen i praksis ville have været væsentligt kortere end man gerne forestiller sig: hele staden Coventry bestod nemlig ifølge Domesday Book på den tid af 50 landsbyboere, 12 lejere, og 7 slaver – altså alt i alt 69 mennesker! Coventry var en pyttelille landsby, og rideturen ville næppe have strakt sig mere end et par hundrede meter!

***