Nyt og gammelt landbrug – de afgørende ord

Jeg er ikke agronom, og skal ikke gøre mig klog på landbrug (men jeg har selvfølgelig en mening om det – ganske ligesom landmænd forhåbentlig mener noget om historie).

Jeg er heller ikke “bondefjende”. Jeg er ikke ude efter at nedlægge det danske landbrug. Jeg nærer som udgangspunkt forholdsvis stor tiltro til vort hjemlige landbrugs produkter (i hvert fald de vegetabilske). Men jeg kan nu altså ikke lade være med at undre mig over, hvor manipulerende et sprogbrug mange af landbrugsorganisationerne og deres politiske repræsentanter benytter sig af – bevidst eller ubevidst – og i hvor høj grad det har held til at farve vores opfattelse af tingene.

Det kan f.eks. undre mig, at der aldrig studses over dén måde, man anvender betegnelserne “økologisk” og “konventionelt” – altså som modsætninger.

På den ene side har vi åbenbart det go´e gamle traditionelle landbrug (som vi kender det fra Morten Korch, og som er så hyggeligt!) hvor bonden tuller rundt på marken i sin trofaste, gamle traktor med et halmstrå i mundvigen og en fedtet kasket i nakken, mens måger og harer boltrer sig i munter leg omkring ham.

På den anden side har vi det økologiske landbrug, der altså så åbenbart er en modsætning hertil: en flok fanatiske hippier, der kun går i hjemmestrikket tøj, og formentlig allerhelst ville høste kornet ved håndkraft med le. Idealister, der naivt prøver at gøre verden til et bedre sted (men som i virkeligheden selvfølgelig bare er en flok fjällräven-bærende, urtethé-drikkende, batikfarvede drømmere… i bedste fald).

Selvfølgelig er det sat på spidsen. Selvfølgelig er det groft karikeret. Men helt ubegrundet er det altså ikke. Og i dét lys er det ganske interessant at påpege, at det selvfølgelig i virkeligheden forholder sig præcis omvendt!

Det såkaldt “konventionelle” eller “traditionelle” landbrug – med sprøjtegifte, stråforkorter, tremmekalve, penicillin-svin, burhøns og hvad man nu ellers har velsignet det moderne forbrugersamfund med – har jo i virkeligheden ikke mere end godt og vel et århundrede på bagen. Det økologiske landbrug (der jo altså egentlig blot betyder agerbrug, der ikke anvender kemisk fremstillede giftstoffer) har været den eneste form for landbrug i Danmark gennem ca. 6.000 år… eller rundt regnet 60 gange så lang tid, som det moderne, kemiske landbrug!

Vil nogen være så god at forklare mig, hvordan kemi-landbruget pludselig blev til det “traditionelle”?

Danmarks første økologiske landmand… eller én af de første, i hvert fald.

Nu handler dette indlæg jo egentlig slet ikke om for-eller-imod økologisk hhv. kemisk landbrug. Jeg er da ikke blind for, at der kan være nuancer, og at anvendelse af f.eks. sprøjtemidler under visse omstændigheder kan være berettiget. Men det er slet ikke det, det handler om her: Det handler om sproget. Det handler om at man former virkeligheden, når man hæfter bestemte ord på den – og at man kan manipulere sine omgivelser, slet og ret ved at anvende visse vendinger frem for andre. Som når man f.eks. diskret laver flygtninge om til migranter, eller tortur om til moderat fysisk pres.

Der er betydning i sprog. Der er politik i sprog. Ord kan flytte grænser (hvilket, i modsætning til den populære opfattelse, ikke altid er en god ting!) Ord former holdninger, og det er muligt at ændre vores opfattelse af alle mulige ting blot ved at justere dén måde, man taler om tingene på. Bevares, det lykkes ikke altid; i den vestlige verden var der nok ikke mange der troede på, at det hedengange DDR var særligt demokratisk, selvom ordet indgik i navnet.

I et demokratisk samfund er det afgørende vigtigt at vi som borgere får lov at træffe vores valg på et sobert grundlag, uden at man forsøger at løbe om hjørner med os. Det er vigtigt, at man som vælger og borger ikke lader sig påvirke af interesseorganisationers eller politiske grupperingers manipulation. Lobbyister, spindoktorer, politikere og andre meningsdannere skal have moral og rygrad nok til at skelne mellem oplysning/information og bevidst manipulation – og respektere folkestyret og sig selv nok til afholde sig fra sidstnævnte!

Nu er det nok ikke mange af os der er tilstrækkeligt naive til, at tro at dét nogensinde sker. Det giver kun en lille smule bedre mening end at satse på at julemanden klarer gaveindkøbene. Og derfor er det helt utroligt vigtigt at vi allesammen tænker over vores – og særligt hinandens! – sprogbrug. Lad os nu være ærlige: der er to typer landbrug i Danmark: det konventionelle landbrug, og den kemiske produktion. Økologi er ikke et nymodens, smart storby-hippie-påhit; tvært imod. Det er selve definitionen på traditionelt landbrug!