Da historien blev virkelig ond – Cap Arconas Forlis
7. februar 2017Hitlerkortet – fakta, fiktion og fascisme
20. februar 2017På Besøg hos Onkel Otto
Som man oplever det hos ganske mange, er også jeg lidt af en samlernatur. Jeg samler bl.a. på 1914-18-militaria, på jord (dét kan man læse nærmere om i et tidligere blogindlæg: http://kaarejohannessen.dk/relikvier-tanker-om-jord/) og på… berømte knogler!
Kald det gerne en slags borderline-tvangsadfærd, men når jeg kommer i nærheden af interessante menneskers gravsteder er jeg villig til at strække mig temmelig langt for at kunne lægge vejen forbi. En af de allerstørste oplevelse jeg i sin tid overhovedet havde i USA var f.eks. at besøge Thoreau´s grav. Jeg nægter kategorisk at besøge Paris uden at aflægge en visit på Pere Lachaise, og jeg regner Highgate Cemetery for ét af de vigtigste besøgsmål i London.
Det skal retfærdigvis understreges, at det absolut hører til undtagelserne, når jeg lader de to manier overlappe hinanden; kun én eneste gang har jeg hjemført jord fra en grav – og det var kun en ganske lillebitte håndfuld, helt oppe ved overfladen af horror-forfatteren H. P. Lovecrafts sidste hvilested på Swan Point Cemetery i Providence, Rhode Island.Og nej, jeg har ikke set det mindste til hverken dæmoner eller ånder i den anledning…. lidt af et anti-klimaks, faktisk (!)
Det giver vel også sig selv, at jeg naturligvis har en slags “prioriteret ønskeliste” – og i denne uges blogindlæg kan jeg med tilfredshed hægte en meget fornem skalp i bæltet. Selveste nummer 2 på ønskelisten, faktisk, den næst-mest eftertragtede af dem alle: Otto von Bismarck, jernkansleren himself!
Ugens indlæg sendes direkte fra Bismarks mausolæum ved godset Friederichsruh i Aumühle ved Hamborg. Den tekniske udførelse er som vanligt rystende… men dét er man som læser af dette forum, tænker jeg, efterhånden ganske hærdet overfor ;-)
***
Se indlægget HER: https://www.youtube.com/watch?v=9ZzoaLRxuWo