Hyldest til et Monument
21. juni 2020Vikingetiden i 1873…?
2. september 2020Status på Corona-sommer
Bloggen er genopstået! Efter adskillige måneder på pause (igen!) er der igen nyt at berette :-)
Sommeren har været højst usædvanlig. Corona´en har lagt sin klamme hånd på os allesammen, og stukket en kæp i hjulet for rigtig mange menneskers planer. Arrangementer er blevet aflyst, og vi har kukkeluret i uvant isolation… men nu lysner det omsider så småt.
Selv kan jeg ikke på nogen måde tillade mig at klage. Ganske vist er samtlige mine engagementer siden starten af marts røget på gulvet, men der er mange, der har været langt hårdere ramt end jeg. Økonomien blev nogenlunde reddet – langt hen ad vejen takket være mine herlige venner på Middelaldercentret i Nykøbing Falster, der var så venlige at ansætte mig i et barselsvikariat – så i modsætning til mange andre små, selvstændige historieformidlere har jeg ikke måttet gå fra hus og hjem. Det eneste seriøse problem jeg har haft at slås med… har været den totale mangel på kontakt til mit publikum (hvilket nu trods alt har været slemt nok!)
Hvad har jeg så brugt de forløbne måneder på? Joh… jeg har såmænd fornøjet mig med én af mine helt store interesser: sex for 700 år siden! Det kan man høre lidt om her :-)