En Besynderlig Kirke
30. juni 2017
Danmarkshistoriens Særeste Tyveri
13. juli 2017

Inspiration eller virkelighedsflugt? “Middelalderbyen” Jakriborg

Gennem tiden er der blevet opstillet mange forskellige lister over, hvad man kan kræve af en middelalderbosættelse, før den kan kaldes for en “by”. Kriterierne har strakt sig fra det helt enkle – der skal foreligge et sæt købstadsprivilegier – til det meget detaljerede, som f.eks. lister over nøjagtig hvilke funktioner byen skal kunne mønstre. Et absolut minimumskrav burde dog være dette ene og helt basale: at den er bygget i middelalderen! Men hvad pokker stiller man så op med en komplet middelalderby… der er opført i 1998?

Jakriborg er så langt fra at være det første eksempel på at man plagierer middelalderen; i sidste halvdel af det 19. århundrede havde William Morris og Arts & Craft-bevægelsen i England enorm succes med uhæmmet inspiration fra fortiden – her en seng, designet og bygget omkr. 1890. 

Naturligvis kan en bebyggelse, der først er anlagt for ganske få år siden, aldrig være en

-og i Danmark stod Skønvirkebevægelsen bag huse som dette fra omkr. 1900… med “vikingedrager” på taget!

middelalderby. Men midt på en flad mark, omgivet af kål, gulerødder og bølgende kornmarker så langt øjet rækker, nogenlunde midtvejs mellem Malmö og Lund i Skåne, ligger der en by, der har mindre end tyve år på bagen, men som alligevel synes at være lige netop dét: en middelalderby!

Jakriborg er et af de mest omdiskuterede nybyggerier i Sverige i nyere tid, og har delt vandene; en del elsker den hyggelige og ekstraordinært gennemført nostalgiske stemning. Andre afviser det som tom kulissemageri, virkelighedsflugt, mekanisk historisk gentagelse, og arkitektonisk tomgang ud over det sædvanlige.

Og nu, kære læser, har jeg været på besøg i Jakriborg for at danne mig mit eget indtryk…. ;-)

***

Læs mere om Jakriborg HERhttp://www.sydsverige.dk/?pageID=726

Skriv en kommentar