Årsberetning 2019

Der er jo tradition for, at firmaer slutter året af med en årsrapport, en redegørelse for, hvordan den henrindende sæson er forløbet. Normalt er det så vidt jeg forstår noget man gør nogenlunde ligeligt for at imponere sine investorer, og orientere medarbejderne. Medarbejdere har jeg ingen af… og det samme gælder sørgeligvis investorer, så egentlig er der jo ikke rigtig nogen grund til at have besværet.  Alligevel kan det jo være sundt nok sådan at danne sig et overblik – så den kommer alligevel!

Sæsonens nye foredrag, om historiske skikkelser i fiktionen, debuterede med figuranter – der dog fremover nok erstattes af et PowerPoint-show. Det er en del lettere at transportere…

Lad det være sagt med det samme: 2019 har været (endnu) et glimrende år! I februar havde jeg glæden og æren af at blive udpeget som “Årets Museumsformidler” af Museumsforeningen f. Sydsjælland & Møn. Sådan en anerkendelse er selvfølgelig noget af et skulderklap, og varmede helt ind i knoglerne. På foredragssiden – min “spidskompetence” og kernen i min ydmyge virksomhed – har der året igennem været engagementer over hele landet, fra Store Heddinge i øst til Esbjerg i vest, og fra Nakskov i syd til Pandrup i nord. Jeg har kørt Danmark tyndt, og der er efterhånden ikke mange steder i kongeriget, jeg ikke har set… i hvert fald gennem en bilrude. Bagkataloget er i år blevet udvidet med to nye foredrag – ét om Mellemkrigsårene 1919-39, og ét om forholdet mellem historien og litteratur/film. Begge er blevet overordentligt positivt modtaget. Som en spøjs udløber af foredragsvirksomheden blev jeg i efteråret opfordret til at deltage i VM i foredrag, hvor jeg havde fornøjelsen af at nå i finalen, og slutte på en hæderlig andenplads (det lyder dog måske en smule mere storladent end det faktisk var; VM betyder Valby-mesterskaber :-D)  Det var en interessant oplevelse at skulle fortælle med uvante benspænd, for i modsætning til mine sædvanlige 2 x 45 minutter var der her kun 12, hhv. 18, minutter til rådighed. Det var lidt af en udfordring (!)

Majoren blev også luftet i 2019, selv om hundredeårsjubilæet er overstået. Interessen lever videre!

Min frygt for, at interessen for 1. verdenskrig helt ville fordufte med udgangen af jubilæumsåret 2018, viste sig til alt held helt uberettiget; også i år har der været efterspørgsel på mine forskellige oplæg om krigen, og der er stadig folk rundt omkring i landet, der godt gider høre om skyttegrave. Sidste års samarbejde med Fridthjof-Film om spillefilmen I Krig og Kærlighed er i år blevet fulgt op af et samarbejde med Nimbus Film om en filmatisering af Erling Jepsens Erna i Krig; dels har jeg endnu en gang fungeret som militærhistorisk konsulent på manuskriptet, dels har jeg og mine herlige venner i Westfront 1916 udlånt udstyr til optagelserne, og dels var Hauptmann John og jeg i august måned kaldt ind til at give de medvirkende – bl.a. Ulrik Thomsen, Trine Dyrholm og Anders W. Berthelsen – en introduktion til livet i skyttegravene. Det var en ubetalelig fornøjelse at se Hauptmann´en prøve at sætte skik på de brave skuespillere. De indledende forsøg på at gå i takt & geled var fantastisk morsomme – men det lykkedes faktisk… til sidst!

Westfront 1916 har også – jeg havde nær sagt som sædvanlig – bistået DR med optagelser. Denne gang drejede det sig om en ny dokumentarserie med titlen Grænseland, der handler om Sønderjyllands historie 1840-1920. Også her har jeg fra tid til anden fungeret som rådgiver og konsulent, og har udlånt udstyr og uniformer. I august måned deltog jeg og en håndfuld af WF16-folkene i optagelser på veteranjernbanen i Bandholm på Lolland. Det var varmt. Vanvittigt varmt. Og vanvittigt morsomt!

Som de foregående år var jeg, sammen med WF16, repræsenteret på den som altid vidunderlige Historiske Dage-festival i Øksnehallen i København 30-31. marts. For første gang deltog vi med egen, selvstændig stand (med rigtig god hjælp fra vore herlige venner på Vestvolden); som de foregående år var der også denne gang afsat tid på en af scenerne til et formidlingsoptrin. Det blev ret fornøjeligt, og kom til at danne rammen om et efterfølgende blogindlæg – der kan ses HER). Hovedformålet var, som de foregående år, at reklamere for den Krigshistoriske Festival på Oplevelsescenter Vestvolden, der blev afviklet for tredie gang i weekenden 15-16. juni. Trods udbredt regn den ene dag var det, både formidlings- og besøgsmæssigt, igen en bragende succes (helt bogstaveligt – der var kanoner!), og det ligger nu fast, at festivalen også bliver gennemført i 2020!

På Middelaldercentret går der sjældent lang tid mellem de sære, spøjse og festlige indslag; i år blev jeg f.eks. – efter lukketid! – bedt om at forestå en vielse mellem Ærlige Søren og en efterladt, svensk bombard (i et desperat forsøg på at beholde den i Danmark, med påstand om familie- sammenføring) (Det lykkedes ikke) (!)

I det hele taget blev mit naturlige behov for kanonskydning og bølgende krudtrøg ganske godt dækket i 2019; ud over de festlige dage i Rødovre havde jeg nemlig fornøjelsen af at deltage i Kanonfestivalen på Middelaldercentret i Nykøbing F, i slutningen af juli måned. Jeg har aldrig helt sluppet forbindelsen til de herlige mennesker på Middelaldercentret, for jeg har hele tiden fungeret som lejlighedsvis “tilkaldevikar” – men i år er det blevet formaliseret, for i juli måned tiltrådte jeg en funktion som deltids-barselsvikar i inspektørstolen; det har kostet mig stort set al fritid siden, men det er pragtfuldt for en tid at være tilbage i sadlen!

I den lidt mere triste ende blev 2019 året, hvor vi måtte tage uigenkaldeligt afsked med Historiequizzen på DR. Efter ni sæsoner blev quizzen, sammen med en sørgeligt lang række andre storartede programmer, ofret på DR´s besparelses-alter, trods stadigt voksende seertal og bred opbakning. Fra et personligt synspunkt var det selvfølgelig frygteligt trist at sige farvel til alle de vidunderlige mennesker og sjove oplevelser, men alting har sin tid – og i grunden er det jo ikke så tosset at stoppe, mens legen er god; det ville have været langt mere trist, hvis programmet havde fået lov at køre så længe, at interessen fordampede. Nu kunne vi så at sige “stoppe på toppen”, og det har været rigtig dejligt med de mange positive tilkendegivelser fra glade seere. At lukningen af DR-K så iøvrigt, i mine (og en del andres) øjne, er lidt af en katastrofe for den danske public service-tanke er en ganske anden sag; personligt kommer jeg til at savne kanalen ganske forfærdeligt.

Men man siger jo, at når én dør lukker sig, åbner der sig en anden. Det er selvfølgelig noget skrækkeligt vås, men af og til er det dog sandt. I år har jeg nemlig fået hul på en ti år gammel, smertelig skriveblokering. Siden udgivelsen af romanen Kejserhøgen i 2009 har jeg ikke skrevet så meget som en lejlighedsvis fiskeopskrift… men nu grifles der igen på livet løs! Eller rettere: der er blevet griflet, for manuskriptet er forlængst gjort færdigt, og forventes at udkomme i marts måned 2020. Det drejer sig om en regulær historiebog, der kort, overskueligt og på vanlig uhøjtidelig vis gør rede for én af mine favoritperioder, og som er fuld af fine, flotte og farverige illustrationer. Bogen udkommer under titlen Magt og Mennesker i Danmarks Middelalder på forlaget Turbine. I skrivende stund planlægges det at søsætte bogen på Historiske Dage-messen i Øksnehallen 21-22 marts, hvor der er booket tid til en scene-samtale med den bedårende Liv Thomsen om bogen. Der er noget at se frem til, kære venner!

Og bloggen…? Tjah… helt har jeg jo ikke formået at holde kadencen. Min målsætning – der, som alt andet jeg foretager mig, er sat med dalrende optimisme og fuldkomment uden jordforbindelse – om en ny historie hver uge har været svær at opretholde, for der har simpelthen være så mange forskellige opgaver og forpligtelser, at det har været svært at finde tiden (middagslure tager jo ikke sig selv, vel!) Men det er dog gået nogenlunde, og de selvpålagte deadlines er sjældent blevet overskredet med mere end 3-4 uger (!) Jeg kunne love bod og bedring i det nye år. Jeg kunne formulere højtidelige nytårsforsætter og komme med dyre løfter…. men jeg tror det er bedst, hvis jeg lader være. Også fremover vil bloggen udkomme i takt med, at jeg faktisk har noget på hjerte – og tid til at servere historien nogenlunde veltilberedt!

Mange tak for endnu et pragtfuldt år, fuldt af sjove og interessante oplevelser, glade mennesker og spændende udfordringer! Glædelig jul/solhverv/hanukkah (eller hvad I nu hver især bekender jer til); rigtig godt nytår – og på genkik i 2020!